mandag den 4. januar 2010

Dag 0 - skinne 1


Så har jeg fået min allerførste skinne på! (:

Hele tandlæge besøget gik rigtig smertefrit og hurtigt. Der skal først slibes mellem mine tænder ved skinne 24, så der er længe til. Først blev mine tænder renset og herefter blev de fire attachments sat på - og så klikkede tandlægen den første skinne på. Attachments er det, der på billederne i toppen af skærmen, ses som små lyserøde 'dutter'. I virkeligheden er de dog tandfarvede - heldigvis...



Det er en ret underlig følelse at have skinnen i munden, men indtil videre gør det ikke rigtig ondt. Det spænder selvfølgelig en lille smule, men intet der er værd at tale om (; Det er selvfølgelig også en fordel at jeg starter ud med kun at have skinne på i overmunden, det ville nok være svære at vænne sig til, hvis jeg havde i både over- og undermund. Først ved overmundsskinne nr. 22 skal jeg også have i undermunden.


Efter tandlægebesøget tog jeg i fakta og købte håndsæbe og en lille fin børnetandbørste, så nu kan jeg også holde min nye skinne ren (;



 



Jeg har også indtaget mit første måltid, og her skulle jeg så prøve at tage skinnen af. Det var ikke let!! Den slap rimelig let på de bagerste kindtænder, men attachments'ne gjorde deres job - de holdt i hvert fald rigtig godt fast på bøjlen. Men af kom den og jeg fik aftensmad (:


Jeg er ret spændt på hvordan det bliver at leve med Invisalign. En ting er at skulle have skinnen af når jeg er herhjemme, men hvordan mon det bliver når jeg f.eks. sidder på en café med veninderne eller nogle i skolen har kage med (;


To be continued...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar